Forstå hvad selvrisiko koster dig på præmien, hvornår høj eller lav dækning kan betale sig, og hvad du gør, når skaden sker.
Selvrisiko på forsikring er det beløb, du selv betaler, når du anmelder en skade. Selskabet dækker resten op til forsikringssummen. Er din selvrisiko 3.000 kr. og skaden koster 15.000 kr., betaler du de 3.000 kr. selv, og selskabet udbetaler de resterende 12.000 kr.
Sammenhængen med præmien er direkte: jo højere selvrisiko du accepterer, jo lavere bliver din løbende præmie. Det skyldes, at du overtager en større del af den finansielle risiko fra selskabet. Selskaberne sætter præmien ud fra en individuel risikovurdering, så den konkrete forskel varierer fra police til police.
Selvrisikoen er et af de få parametre, du selv kan justere, når du tegner eller fornyer en forsikring. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad du reelt betaler for, og hvornår det kan betale sig at skrue op eller ned.
En høj selvrisiko giver typisk mening, hvis du har en stabil økonomi med en opsparing, der kan absorbere et uventet beløb på f.eks. 5.000-10.000 kr. uden at sætte dig i klemme. Du sparer på den løbende præmie og betaler selv ved de små skader, mens forsikringen træder til ved de store.
En lav selvrisiko er fornuftig, hvis du ikke har råd til et større engangsbeløb ved en skade, eller hvis du har en forsikring på noget, der er sårbart og dyrt at reparere. Her er den ekstra præmieudgift i realiteten en buffer mod et hårdt slag i budgettet.
Husk, at præmien afhænger af individuel risikovurdering, og viste priser er altid vejledende. Det samme niveau for selvrisiko på forsikring kan koste forskelligt hos to husstande med forskellig skadehistorik og bopæl. Indhent konkrete tilbud fra flere selskaber, og sammenlign, hvad du faktisk betaler og får.
Hvilken selvrisikoprofil matcher din økonomi og dine vaner?
Kernen i de fleste skadesforsikringer er de risici, der er beskrevet i policen som standarddækning. For en husforsikring er det typisk brand, storm og vandskade fra pludselige brud. For en indboforsikring er det tyveri, brand og visse vandskader. For en bilforsikring afhænger det af, om du har ansvar, delkasko eller kasko.
Undtagelser er mindst lige så vigtige at kende. Forsætlig skade, slid og vedligehold, skader opstået under erhvervsbrug af en privat forsikring og skader der skyldes manglende vedligehold er typisk ikke dækket. Tillægsdækninger som udvidet vandskade, retshjælp eller genfremskaffelse af nøgler koster ekstra og er sjældent med i grundpolicen.
Læs altid forsikringsbetingelserne for de undtagelser, der gælder din specifikke police. To policer med samme navn kan have meget forskelligt dækningsomfang, så sammenlign betingelserne, ikke kun prisen.
Du kan som udgangspunkt opsige din forsikring med én måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre din police har en længere bindingsperiode. Mange selskaber tilbyder dog at overtage opsigelsen, når du tegner hos dem, så du undgår overlappende præmier og dækningshuller.
Timing er vigtig. Tegn den nye forsikring, inden du opsiger den gamle. Lad aldrig en dag gå uden dækning, særligt på bil og hus, hvor et enkelt skadetilfælde kan koste langt mere end en ekstra måneds dobbeltbetaling.
Når du skifter, bør du også gennemgå selvrisikoen på det nye tilbud. Et selskab kan tilbyde en lavere præmie, men med en markant højere selvrisiko. Den samlede omkostning ved et skadetilfælde er summen af præmier og selvrisiko, ikke præmien alene. Se også vores guide til at skifte forsikringsselskab uden huller i dækningen for en tjekliste over de praktiske skridt.
Anmeld skaden til dit selskab hurtigst muligt, helst samme dag den opstår. De fleste selskaber har en digital anmeldelsesformular, men du kan også ringe. Notér dato, tidspunkt og omstændigheder, og tag billeder af skaden, inden du rydder op eller bestiller håndværker.
Gem kvitteringer på det beskadigede og indkøb af erstatningsvarer. Ved indbrud skal du anmelde det til politiet og gemme kvitteringsnummeret. Ved en trafikskade noterer du den anden parts oplysninger og tager billeder af stedet.
Selskabet vil undersøge skaden og vurdere, om den er dækket, og om selvrisikoen finder anvendelse. Er du uenig i afgørelsen, har du ret til at klage. Ankenævnet for Forsikring er det uafhængige klagenævn, forbrugere kan bruge uden beregning, hvis dialogen med selskabet ikke fører frem.
underforsikring og overforsikring handler begge om, at forsikringssummen ikke stemmer overens med den faktiske værdi. Underforsikring opstår, når summen er sat for lavt. Sker en totalskade, dækker selskabet kun op til forsikringssummen, og du hæfter selv for differencen. En husstand med indbo til 600.000 kr., der kun er forsikret for 300.000 kr., vil opleve, at udbetalingen bliver beskåret tilsvarende.
Overforsikring er penge ud af vinduet. Du kan aldrig få udbetalt mere end den faktiske skadeværdi, uanset hvor høj din forsikringssum er. Betaler du præmie for en sum, der er dobbelt så høj som værdien, bidrager det kun til din præmie, ikke til din dækning.
Gennemgå dine forsikringssummer hvert år, eller når du køber nyt af væsentlig værdi. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (april 2025) udgør den gennemsnitlige årlige husstandsudgift til skadesforsikringer knap 16.000 kr. Det er penge, der fortjener et løbende tjek, så du hverken betaler for lidt eller for meget.
Mange danskere beholder den samme selvrisiko forsikring år efter år, fordi det føles trygt og ukompliceret. Men loyalitet kan have en pris. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (april 2025) er kunder med ti års anciennitet hos det samme selskab 7-8 procentpoint dyrere end nye kunder med tilsvarende dækning.
Det betyder, at din selvrisiko måske er den samme som for et år siden, men at din præmie stille og roligt er vokset, uden at din risiko eller dækning har ændret sig. Det er den såkaldte loyalitetspræmie, og den rammer bredt.
Du kan bruge forsikringens fornyelsesdato som en naturlig anledning til at sammenligne tilbud fra flere selskaber. Bed om tilbud med det selvrisikoniveau, du foretrækker, og vurder den samlede omkostning ved henholdsvis ingen skade og ét skadetilfælde om året. Husk, at selvrisiko på bilforsikring, hus og indbo ofte kan justeres individuelt, så sammenlign betingelserne samlet, ikke kun den løbende præmie.
Fordele og ulemper, kort fortalt.
Udfyld én formular, og kvalitetssikrede forsikringsselskaber kontakter dig med personlige tilbud tilpasset din situation. Du modtager svar inden for 1-2 hverdage.
Svar på de mest almindelige spørgsmål.
Selskabet kræver selvrisikoen betalt, inden erstatningen udbetales fuldt ud, eller modregner beløbet i udbetalingen. Kan du ikke betale, kan det forsinke opgørelsen. Vælg derfor en selvrisiko, du realistisk kan betale kontant den dag, skaden sker.
Selvrisikoen gælder som udgangspunkt ved alle skader, der er dækket af policen. Nogle policer har dog nulselvrisiko på bestemte dækningselementer, f.eks. glasskader. Tjek altid betingelserne for hvert enkelt dækningsområde, da reglerne varierer.
De fleste selskaber tilbyder et antal faste selvrisikoniveauer at vælge imellem. Du kan ikke altid forhandle et individuelt beløb, men du kan sammenligne, hvilke niveauer de enkelte selskaber tilbyder, og hvilken præmiebesparelse hvert niveau giver.
Kontakt selskabet skriftligt og bed om en begrundelse. Er du fortsat uenig, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Nævnet behandler sager gratis for forbrugere og kan pålægge selskabet at ændre afgørelsen.
Selvrisikoen ændres normalt kun, hvis du aktivt vælger det, eller hvis selskabet varsler en ændring i betingelserne. Selskaber skal varsle væsentlige ændringer. Gennemgå din police ved hvert fornyelsestidspunkt, så du opdager eventuelle justeringer.
Gør det ved fornyelse, efter en større livsændring som køb af hus eller bil, og hvis din præmie er steget markant. Indhent tilbud med to eller tre selvrisikoniveauer, og regnestykket viser dig, hvad den lavere præmie reelt koster pr. dækkede krone.
